Et kit med det nationale demenssymbol

82,00 DKK

Det nationale demenssymbol – en håndsrækning – er et frivilligt hjælpeværktøj udviklet af mennesker med demens til mennesker med demens. Symbolet fås i en kit-løsning som består af 5 genstande: pin/nål, nøglering, klistermærker og en nøglesnor med kort.

Symbol og demenskittet koster 82 kr. pr. stk. Prisen dækker udelukkende forsendelse og administrationsgebyr.

Forventet levering op til 14 dage

 

Varekategorier: ,

Beskrivelse

Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark har sammen med mennesker med demens udviklet et nationalt demenssymbol, som skal bidrage til at gøre det mere trygt for mennesker med demens og deres pårørende, når de færdes i det offentlige rum. Symbolet viser, at man har demens, og giver omverdenen bedre mulighed for at hjælpe og udvise tålmodighed.

Jeg er stadig meget aktiv og færdes ude. Symbolet kan forhåbentlig gøre det lettere for folk at hjælpe til, hvis jeg får behov for det” (Thomas, lever med demens)

Det kan bruges på mange måder – både diskret eller mere synligt. På den måde passer det til forskellige ønsker og behov. Klistermærkerne kan fx sættes på et betalingskort eller rejsekort, så det ikke er synligt for alle, men kun for relevant personale. Nålen kan sættes på tøjet, så det er mere synligt for omverdenen, at her er et menneske med demens, som måske har brug for lidt ekstra tid og tålmodighed. Nøglesnoren med kort kan bruges om halsen, men kortet kan også tages af og opbevares i en pung eller lomme.

På den måde er det helt op til den enkelte at bestemme, hvordan symbolet skal bruges.

Forventet levering op til 14 dage

 

Du kunne også være interesseret i...

  • Pin med nål-lukning med Demenssymbolet

    20,00 DKK
    Køb
  • Solsikkesnor – internationalt symbol på usynlige handicap

    110,00 DKK
    Køb