Skriveterapi for pårørende

270,00 DKK

”Skriveterapi for pårørende” giver dig særlige skriveøvelser inden for emner, der ofte fylder meget hos pårørende. Du får blandt andet øvelser til at håndtere bekymringer, bearbejde ubehagelige oplevelser og skrive om tanker, du oplever som forbudte. I bogen er der også skriveøvelser, der vækker din glæde og taknemmelighed. Bogens øvelser kan styrke din robusthed i forhold til belastninger og hjælpe dig til større overskud i hverdagen. Skriveterapi er selvhjælp og kræver ingen forudsætninger.

Varekategori:

Beskrivelse

Som pårørende skal man ofte forholde sig til mange ting i en krævende hverdag, og der kan opstå et væld af svære tanker og følelser. Man kan have brug for redskaber. Bogen ”Skriveterapi for pårørende” giver dig et enkelt og genialt redskab, der går ud på at skrive om dine tanker og følelser, så du kan få mere overskud og glæde. Adskillige undersøgelser viser, at det er sundt for vores helbred at skrive om vores inderste tanker og følelser. Ved at skrive øger du din robusthed over for belastninger. Skriveterapi er selvomsorg og et redskab for livet.

I bogen kommer forfatteren ind på emner, der ofte fylder meget hos pårørende. Du får brugbare konkrete forslag til, hvordan du blandt andet selv kan bearbejde ubehagelige oplevelser, lære at håndtere dine bekymringer samt skrive om de tanker og følelser, der kan opleves som forbudte. Bogen indeholder desuden masser af skriveøvelser, herunder skriveøvelser der vækker din glæde og taknemmelighed. Ud over de mange skriveøvelser, får du også inspiration fra pårørende, der har haft gavn af øvelserne.

Skriveterapi kræver ingen forudsætninger. Du behøver ikke være god til at skrive for at lave bogens skriveøvelser. Og du kan skrive derhjemme. Det er nemt, praktisk og ikke tidskrævende – du behøver kun at skrive i 15 minutter ad gangen for at få et udbytte. Skriveterapi kan passes ind i en krævende hverdag.

Om forfatteren: 

Annette Aggerbeck er eksamineret psykoterapeut, specialist i skriveterapi og har tidligere skrevet bogen ”Skriveterapi – din guide til personlig vækst”. Annette er også uddannet journalist. Hun startede sit arbejdsliv som cand.jur. i Justitsministeriet.  Annette har haft demens i familien og kender personligt til udfordringerne som pårørende. Hun har dagbogsgrupper, hvor pårørende laver skriveøvelser i kombination med samtaler og korte meditationer. Bogen ”Skriveterapi for pårørende” bygger blandt andet på hendes erfaringer fra disse grupper og individuelle klienter, hun har haft i forløb, hvor psykoterapi kombineres med skriveterapi.

 

Yderligere information

Vægt 0.303 kg