Beskrivelse
I januar 2017 fik Anne Sofie Andersens mor diagnostiseret alkoholrelateret demens. Samme år fik hendes far konstateret uhelbredelig kræft i flere organer. Han ønskede at dø hjemme, så hendes demens-ramte mor var vågekone hos ham til det sidste. Digtsamlingen fortæller, som en poetisk dokumentar om forløbet, og om sorgen over at miste begge sine forældre på to forskellige måder. Hele familien rammes. Men digtene fortæller også om, hvor tæt kærligheden er forbundet til sorgen.