da-aage-forsvandt-forside-bog-1282x1920

Da Aage forsvandt

250,00 DKK

Gribende fortælling om at miste sin elskede til Alzheimers.

Kategori:

Produktbeskrivelse

Da Aage forsvandt er en gribende beretning om frygt og uvished. Om at miste sin elskede til sygdom og om at finde sig selv i et forhold, hvor man langsomt bliver mere plejer end partner. Men det er også en fortælling om kærlighedens enorme styrke.

Da Rita og Aage møder hinanden i en moden alder, er det kærlighed ved første blik. Men kort tid efter begynder Aage at føle sig stresset, han glemmer hverdagsting, virker ustruktureret og er ofte kort for hovedet. Selv om Rita flere gange sender ham til lægen, er beskeden den samme: Der er intet alvorligt galt.

Men det er der. Det viser sig nemlig, at Aage har Alzheimers.

Da Aage forsvandt er Ritas personlige fortælling om den tvivl og de dilemmaer, der følger i kølvandet på hendes mands diagnose. Det er en skildring af livet som nær pårørende til et menneske med en uhelbredelig og altoverskyggende sygdom. En sygdom, som er den femte hyppigste dødsårsag i Danmark.

Men det er også en hyldest til den kærlighed og værdighed, som Rita helt til det sidste kæmper for at bevare.
Alle – både pårørende, plejepersonale og ganske almindelige læselystne danskere – vil kunne nyde godt af Ritas erfaringer, empati og indstilling til liv og læring.

Yderligere Information

Vægt 0.2 kg